Tidligere events

Viktoria Tolstoy (SE)

3 koncerter i sommeren 2021

Odense Jazz Orchestra (dengang TipToe BigBand) fortolkede Viktoria Tolstoys bagkatalog – nyt som gammelt.

Odense Jazz Orchestra havde i 2021 fornøjelsen af at optræden med den svenske jazzsangerinde Viktoria Tolstoy. Hendes rene, klare stemme, overlegne rytmiske fornemmelse, ukrukkede nærvær og elegante fremtoning charmerede ikke kun publikum, men også bigbandet, som ved denne lejlighed selv havde arrangeret nyt materiale for bigband.

Viktoria Tolstoy er uden tvivl en af det bedste vokalister i Skandinavien. Den svenske sangers karriere tæller 10 albums i eget navn, hvor hun mestrer den klassiske jazz-tradition uden at have berøringsangst over for popgenren. Således er mange af de sange, hun har indspillet, kendte pop-hits, som hun gør til sine egne. Viktoria Tolstoy har også arbejdet med den svenske folkemusiktradition og som noget helt særligt – sin russiske arv.

Viktoria Tolstoy er tipoldebarn af den verdensberømte russiske forfatter, Leo Tolstoy (kendt for blandt andet ”Krig og fred” og ”Anna Karenina”).

 

 

Skyggemaskine – HCA Festivals

Odense Jazz Orchestra spiller 4 gratis koncerter på Flakhaven. Sammen med Nojus Sabalis’ effektfulde og imponerende lysshow smelter musik og lys sammen i en fantastisk oplevelse, inspireret af H.C. Andersens eventyr "Skyggen".
Læs mere

Oplev Loren Stillman live i Danmark

Med en frisk udgivelse i bagagen indtager vi nu livescenerne og præsenterer vores nye fælles udgivelse. Albummet udkom allerede i januar, men det har ikke været muligt at få Stillman til landet før nu. Vi glæder os til besøget og at genbesøge musikken. Odense Ja...
Læs mere