Skyggemaskine – HCA Festivals

19-20-21-22/8

kl. 22.00-22.30

Flakhaven
5000 Odense C

GRATIS
arrangement

Hvem er du, når ingen ser dig?
Og hvem er du, når alle gør?

På Flakhaven forvandler Nojus Sabalis – manden bag H.C. Andersen Festivals’ traditionsrige lysshows – sammen med Odense Jazz Orchestra byrummet til en levende scenisk installation i SKYGGEMASKINE – en intens og sanselig forestilling, hvor musik, stemmer og lys smelter sammen i en oplevelse, du aldrig før har fået.

Inspireret af H.C. Andersens fortælling Skyggen sætter showet med et helt nykomponeret musikværk fokus på vores liv i en digital tid, hvor vi konstant spejler os i hinanden – og i de billeder, vi selv skaber. Her udforskes spændingen mellem det autentiske og det iscenesatte, mellem nærvær og selvfremstilling.

Med hele bigbandets klang skaber Odense Jazz Orchestra et levende lydunivers, hvor toner spejler og forskyder hinanden – som ekkoer af vores digitale liv. Sammen med Nojus Sabalis’ effektfulde og imponerende lysshow smelter musik og lys sammen i en oplevelse, der både kan mærkes fysisk og åbner for refleksion.

SKYGGEMASKINE er et øjeblik, du kan træde ind i. Et sted, hvor du kan stoppe op midt i byen – og måske få øje på dine egne skygger.

Anbefalet alder: Fra 14 år

Medvirkende:
Odense Jazz Orchestra – musikværk og koncert
Nojus Sabalis – showproduktion
Louise Støjberg, Signe Juhl Jensen og Janne Hagen Therkildsen – sangsolister/kor
Torben Sminge – Dirigent
Amir Hussain – Saltkunstner

Tekstforfatter: Martin Rauff
Komponister: John Kristensen og Rasmus Zwicki

Manuskriptforfatter: Allan van O.T. Andersen
Animation: Antanas Balvocius

Arrangør: NS Production – Nojus Sabalis, Odense Jazz Orchestra og H.C. Andersen Festivals

Alle tider er vejledende

Odense Jazz Orchestra plays Dabrowski 

Ny musik af Tomasz Dąbrowski. Når vi den 2. august indtager Musikhus Dexter, bliver det med helt ny musik skrevet af en musiker, der kender orkestret indefra. Den polske trompetist og komponist Tomasz Dąbrowski præsenterer et nyskrevet værk, der forener personlig h...
Læs mere

Oplev Loren Stillman live i Danmark

Med en frisk udgivelse i bagagen indtager vi nu livescenerne og præsenterer vores nye fælles udgivelse. Albummet udkom allerede i januar, men det har ikke været muligt at få Stillman til landet før nu. Vi glæder os til besøget og at genbesøge musikken. Odense Ja...
Læs mere